Når en hel by forvandles til kunst

Jeg har altid været helt vild med alternativ kunst og især kunst hvor der for alvor bliver tændt for sanserne. Især kunstværker hvor lyd og lys bliver benyttet har gjort mig helt vild. Derfor har det også været super fedt at bo tæt på Aros, hvor der igennem de seneste år har været nogle fremragende stykker kunstværker, som blandt andet tæller ’Out of the darkness’ og ’De 9 rum’, som har været der længe og er fremragende stykker kunst.

Der er dog noget jeg vil mene overgår det hele og som jeg har en stor drøm om at komme til. Det er når hele områder og endda byer forvandles til levende kunst. Dette sker blandt andet hvert år ved Vivid Festivalen i Sydney, hvor der er stort fokus på lys og lyd. For dem som ikke har hørt om det før, så kan jeg anbefale at se denne video jeg fandt der viser det meget godt:

Som I kan se er det jo helt enestående og jeg syntes virkeligt at det er fascinerende at se en storby blive forvandlet på den måde. Det er selvfølgeligt også noget helt særligt når man ser Jørn Utzons operahus på den måde blive forvandlet og i den grad få et helt nyt look når den bliver badet i alverdens former for lys i alle forskellige nuancer. Det er selvfølgeligt langt at rejse for en udstilling, men det må være det hele værd og er samtidig en god undskyldning for at se Australien.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *