På boligudstilling

Nu hvor jeg lige er flyttet til en ny lejlighed er det selvfølgeligt spændende at skulle indrette det hele og giver også en god anledning til at bruge en masse penge på møbler og andet sjovt man lige føler der mangler. For at få noget inspiration og måske finde noget jeg kunne bruge tog jeg til boligudstilling sammen med mine gode veninder Helene og Lone.

Udstillingen fandt sted lidt uden for Odense og gav anledning til en vaskeægte roadtrip hvor der blev hygget med hjemmepakket madpakke og god køremusik. Vi ankom tidligt til boligmessen og var derefter ellers klar til at gå amok og se om vi kunne finde noget der kunne bruges.

Det var ret omfattende og der var nærmest møbler og anden indretning så langt øjet kunne række. Det var ret spændende og der var en ganske fin kombination af alverden inden for forskellige fabrikanter, hvilket talte lige fra de mest gængse mærker man kan finde i Ilva, jysk og lignende og helt op til de dyre mærkevare-produkter som Arne Jacobsen og andet godt.

Det bedste var dog nogle af de nyere firmaer og designere der var dukket op. Der var her er helt fantastisk udvalg af virkelige flotte møbler som også havde stor fokus på pris sammen med kvalitet. Her kan man sige at man får noget værdi for pengene og samtidig også noget der skiller sig ud, hvilket især er en styrke for mig. Jeg købte ikke noget, men fik en masse inspiration som jeg har taget med mig og agter at bruge inden længe.

Når en hel by forvandles til kunst

Jeg har altid været helt vild med alternativ kunst og især kunst hvor der for alvor bliver tændt for sanserne. Især kunstværker hvor lyd og lys bliver benyttet har gjort mig helt vild. Derfor har det også været super fedt at bo tæt på Aros, hvor der igennem de seneste år har været nogle fremragende stykker kunstværker, som blandt andet tæller ’Out of the darkness’ og ’De 9 rum’, som har været der længe og er fremragende stykker kunst.

Der er dog noget jeg vil mene overgår det hele og som jeg har en stor drøm om at komme til. Det er når hele områder og endda byer forvandles til levende kunst. Dette sker blandt andet hvert år ved Vivid Festivalen i Sydney, hvor der er stort fokus på lys og lyd. For dem som ikke har hørt om det før, så kan jeg anbefale at se denne video jeg fandt der viser det meget godt:

Som I kan se er det jo helt enestående og jeg syntes virkeligt at det er fascinerende at se en storby blive forvandlet på den måde. Det er selvfølgeligt også noget helt særligt når man ser Jørn Utzons operahus på den måde blive forvandlet og i den grad få et helt nyt look når den bliver badet i alverdens former for lys i alle forskellige nuancer. Det er selvfølgeligt langt at rejse for en udstilling, men det må være det hele værd og er samtidig en god undskyldning for at se Australien.